Klejs

Nyd weekenden!

2012-01-28T21:11:00.000+01:00

Jeg er ikke god til at bruge læbestift, men til gengæld kan jeg godt lide at shine mine øjenlåg op, men jeg vil helst hoppe over hvor gærden er lavest, så det er en god turtorial til smoke eyes for de dovne

Hun er dyster hende her, men hendes stemme er godt nok speciel, og hendes sange er gode, men her er den første jeg så med hende

Jeg har en lille crush på Linkin Park, og elsker deres form for rock, men de gør det også godt når de kaster sig ud i coverversioner - her med Adeles "Rolling in the Deep"

Det er ingen hemmelighed at jeg læser tonsvis af blogs, mest de kreative slags, for at forundres, blive inspireret eller bare følge lidt med. Jeg kan godt lide at kikke med hos Maddy og læse om hvad hun finder på at kreative ting, lidt om hendes børn, deres hus eller hvad hun ellers har på hjertet

Jeg tager mange billeder, nogle dage intet og andre dage enormt meget, nogle af de viser jeg her på bloggen, og andre sorterer jeg fra eller gemmer. Jeg vil gerne vise ordentlige billeder og det lykkes ca 50/50, men her er et sæt huskeregler

Eller har jeg brugt mange af disse råd, når jeg skulle fotografere Max, som jo er et yndet motiv herhjemme, andre der har besøgt vores hjem skriver gerne under på at vi har alle mulige billeder oppe af ham og os selv

Slutter af med musik, selv om jeg allerede har postet to her på indlægget, men denne her må I ikke gå glip af!

Bubbles

2012-01-26T19:57:00.002+01:00

Små bobler i maven af og til, glæder mig til at det kommer oftere og at jeg mærker spark senerehen.

Ser forresten sådan ud nu, 40 cm røg af, gik fra blondine til brunette (min omskrivning for leverpostegfarvet :-) ) Beklager lousy billedkvalitet, det er et webcam-billede.

Tanker fra hende der med maven

2012-01-25T08:54:00.002+01:00

I morgen er jeg halvvejs, og jeg har endnu ikke mærket liv og glade dage, men det er vel et spørgsmål om tid før jeg mærke en forsigtig lille fiskehale kilde mit indre maveskind. Om små 5 dage skal jeg og manden min til MD scanning for at se om bønnen er som den skal være, og hvis vi er heldige, kan vi finde ud af om det er en lille dreng eller en pige der svømmer derinde. Skal nok fortælle herinde, når vi har fortalt det til spændte bedsteforældre i både Skovby og Svendborg.

Jeg kan godt mærke at jeg er tungere end første gang, for jeg får ømme knæene af at gå op ad trapperne, så hvis der er en elevator, er jeg ikke bleg for at bruge den. Men forsøger at holde mig opretgående, for at få en form for motion i hverdagen. Jeg var lige pludselig ukampdygtig for ca. 2 uger siden hvor jeg havde de vildeste bækkensmerter, og jeg var sikker på at det var bækkenløsning. Men det er det så heldigvis ikke, men jeg skal passe på, skal jo slæbe på både mig selv og babyen. Skal vist til fys, mangler bare et brev med tidspunktet fra Skejby. Jeg var også til lægen forleden for at indtage 4 dl glukose og undersøges for sukkersyge. Jeg er i gråzonen, så jeg skal passe ekstra godt på mig selv og spise ordentligt så jeg slipper for sukkersyge. Spekulerer ikke så meget på mit helbred som sådan som i de første 3 måneder.

Manden og jeg så "Hjælp, vi skal føde" på DR1 i går, og jeg både glæder mig til at møde barnet, men glæder mig samtidigt ikke til veerne. Det gjorde p...ondt på hende i programmets første del. Selv om vi har Max, er det at føde vaginalt, stadig en gåde for mig. (Sladder lidt... Manden blev helt bleg da han så den fødende kvindes smerter, men det tror jeg er meget normalt, ingen har lyst til at se kvinden lide) Jeg har aldrig prøvet det. Max er et kejserbarn. Veerne har jeg mærket til og det gjorde ondt, er ellers ikke en kylling, så at ligefrem føde må føles som at blive flået indefra. Forstår ikke at man kan ligge kroppen til det mere end to gange. Men smertetærsklen er vel forskellig fra kvinde til kvinde, og det må være den lykke- og sejrsfølelsen man føler sig, når man vil klemme flere end to børn ud og glemme smerterne bagefter. Jeg ved det ikke. Jeg håber at det sker for mig, at kunne føde "normalt", men ikke på bekostning af barnets helbred. Eller mit.

God søndag

2012-01-22T14:42:00.001+01:00

- Posted using BlogPress from my iPhone

Småprojekter

2012-01-18T15:44:00.001+01:00

Et nytårsfortsæt var at jeg ville lave et småprojekt om ugen frem til jeg skal føde i juni, og i uge 1 lavede jeg filtugler som I kan se her og i uge 2 har jeg hæftet enderne på mine vanter. De er uden fingrene og strikket i rigtig uld jeg købte på et vikingmarked i sommers. Jeg har lavet flettede snore til at binde fast ved toppen, da vanterne er lidt store i det, men jeg vil ikke vaske uldet. Dårlige erfaringer med uldveste der er krøbet i vask OG tørretumbleren.

Uge 3's småprojekt er så det billede der, jeg købte en punch der laver cirkler for længe siden, og det prøvede jeg så på nogle rester af mine Rie Elise Larsen papir. Det pynter fint og farverigt herhjemme. Overvejer et lidt større projekt der involverer punchen og gamle jumbobøger. Skylder min bror for en gave jeg lovede at lave for læææænge *host, 3 år siden host* siden.

Max' guldkorn

2012-01-16T20:20:00.003+01:00

Forleden dag lavede jeg aftensmaden og Max kom ud i køkkenet:

Max: Mor, hvad laver du?

Mig: Spaghetti med millionbøf

Max: Neeeej! Jeg vil ikke have spaghetti med fem millioner bøffer!

Babytæppe til Emma

2012-01-14T18:38:00.001+01:00

Næste projekt er i støbeskeen. Det er baby Emmas tæppe og hun skulle gerne komme sådan cirka i dag. Så jeg laver det over weekenden. Med fleecefor og noget piget stof. Så kan hun holde varmen i januar.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Nyd weekenden!

2012-01-14T08:07:00.001+01:00

Vi er store fans af Nutella, men spiser det sjældent. Smager djævelsk godt, men vi kunne lige så godt smøre den direkte på hofterne.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Familiefotos

2012-01-12T21:39:00.001+01:00

- Posted using BlogPress from my iPhone

Det' lidt uglet!

2012-01-10T09:54:00.001+01:00

I må have en rigtig god dag!

- Posted using BlogPress from my iPhone

Sommerferiedrømme

2012-01-08T20:03:00.001+01:00

Til sommer er familien udvidet med en lille bebs, og vi vil også gerne mærke at der er sommerferie, så hvis I har et sommerhus eller kender en der har til en rimelig pris i ugerne 29, 30 eller 31. Gerne tæt på vandet og indkøbsmuligheder, for bilen har vi ikke. Så må det helst ikke være for langt væk. Som f.eks. Hirsthals eller Lolland. Vi håber på godt vejr til sommer med masser af solskin og leg.

Sandheden fra en 2. gangsmor

2012-01-05T16:57:00.000+01:00

Det er vist ret normalt for alle kvinder der venter sig for 2. eller flere gang - kronisk dårlig samvittighed over at ikke at yde den gravide mave lige så stor opmærksomhed, nænsomhed og pleje som første gang man er gravid. For man skal fordele tiden ligeligt mellem manden og ældestebarnet. Jeg kunne godt gøre mere ud af det mens de begge er på henholdsvis arbejde eller børnehaven om dagen, men i de første 3 måneder var jeg nærmest i komatilstand, og de timer jeg var vågen gik til Max. Ellers har jeg været rammet af sygdom i to omgange hvor jeg var ekstremt forkølet, hostede, var stakåndet og nærmest dansede hånd i hånd med influenza. Nu hvor jeg er i 17. uge har jeg ikke så stort søvnbehov, men stadig ikke haft tid til at "klappe maven" og mærke efter tegn på liv.

Første gang læste jeg ALT om graviditeten og babypleje, det var slet ikke noget jeg vidste. Der var stort set altid en hånd klistret fast på min mave. Jeg købte babytøj og ting meget tidligt (stofbleer havde jeg styr på i 10. uge!) Så snart Max kunne høre noget inde i min mave, sang jeg en vuggevise hver aften, tænkte meget over hvad jeg spiste, svømmede flere kilometer hver uge, mærkede hver eneste tryk, smerte, riv og niv. Jeg plejede min hud med diverse olier og bare nød at jeg var gravid.

Denne gang gider jeg ikke engang åbne en bog der bare så meget handler om graviditeten (for jeg læser aldrig en bog mere end 1 gang, det gælder vist også fagbøger), jeg mærker stadig intet i maven, og de få ting jeg har mærket var smerte og det ønsker jeg væk med det samme. Jeg synger ikke vuggeviser så ofte. Jeg tager mig selv i at tænke at jeg faktisk burde lægge en hånd på maven og bare være et i mig selv med barnet. Jeg er snart halvvejs og jeg orker næsten ikke at tænke på alle de ting der skal hives frem fra gemmeren og gøres klar. Min redebyggerinstinkt slår ikke til endnu.

Jeg har læst at det er normalt at man ikke tror at man kan føle lige så meget kærlighed for barnet nr. 2 som den første, og at det kan man faktisk godt. Måske ikke lige præcis helt den samme slags kærlighed, men en anden slags meget fyldestgørende kærlighed. Jeg stoler på det jeg har læst, og jeg håber at barnet i maven kan mærke at jeg meget gerne vil det, og at jeg på ingen måder elsker det mindre, og at det er lige så meget et mirakel som den første. Men situationen er en anden end første gang.

Mit højeste ønske for denne graviditet er, at jeg gerne vil føde vaginalt. Men selvfølgelig er det vigtigst at barnet har det godt. Lille du, du må gerne give et spark snart....

Lorteonsdag!

2012-01-04T11:03:00.002+01:00

Lad mig fortælle om en møgdag. Tidligt om morgen var jeg og Max på vej til børnehaven, da Max taber sin pose med madpakken. Den smattede ud i posen med lyserød, kunstig stinkende yoghurt (køb ikke Danone, Yoggi Yangster er meget bedre!) Jeg lovede at komme med en ny madpakke.

Tog hjem og satte mig godt til rette med en serie på nettet. Midt i serien (Weeds) går nettet død. Nå men pyt, så ser jeg lidt tv. Ligeledes kaput. Besluttede at tage et bad, steg op i badekarret lidt klodset ( er trods alt gravid), tændte for vandet og ud sprøjtede rustfarvet iskoldt vand der lugtede af svovl. Skyndte mig af og tørrede mig og tog tøj på igen. Smurte en ny madpakke, tog over til børnehaven og afleverede den.

Kom hjem og så på forsiden af lejlkompleksets døre at der er lukket for vandet mellem 9-11. Men jeg kan ikke komme ind! Plastikdimsen til elektronisk lås virker ikke. Ingen af naboerne er hjemme. Så her sidder jeg udenfor i blæst og fryser, skumler over lortedagen, dunster af svovl og det eneste lyspunkt lige nu at jeg heldigvis tog mobilen med. Så jeg spiller wordfreud og bliver forkølet.

En vis vicevært kan bare vente sig!

Edit: Jeg er hjemme igen og inde, varmt vand, nettet og tvet virker. Nu forlader jeg ALDRIG hjemmet mere... I hvertfald i dag

- Posted using BlogPress from my iPhone

Det ubevidste, digitale menneske

2012-01-03T08:40:00.000+01:00

Jeg kan ikke bare melde mig ud af samfundet som sådan, jeg er online overalt, nogle steder mere og andre steder mindre. Det svimler for mig, hvor mange kontier jeg egentlig har på det digitale verdensplan. Mon jeg kan hitte rede i alt det når jeg engang mine hjerneceller er på så meget retur at det ikke kan reddes længere?

Jeg nævner i flæng Facebook, Blogger, Blogpress, Twitter, LinkedIn, Google+, Pinerest, Tumblr, Picasaweb og det var så de sider jeg selv har oprettet frivilligt. Så er de sider man ikke kan komme udenom såsom jobnet.dk, netbank og borger.dk og en par andre sider jeg sikkert har glemt at nævne her.

Åh ve os hvis elektronik går død, for på et eller andet tidspunkt sker der et "brandudsalg" i landets elektroniskstyrede systemer (og det er stort set alt, selv kasseapparater i supermarkeder) og vi bliver kastet tilbage til 19. århundrede. Det er den sikre vej til mange menneskelige sammenbrud.

Det kildrer mor!

2012-01-02T17:37:00.001+01:00

Første fodspa behandling

Aha... Sådan trykker man

Der skal da badeænder i!

- Posted using BlogPress from my iPhone

Hvad Fru Julemand lavede

2012-01-02T14:51:00.000+01:00

Jeg fik lavet smølfetæppet med tilhørende smølfepude til, de var til Asger, men en 2 årig sætter ikke pris på bløde pakker, det var gavepapiret der var sjovere. Forståeligt nok. Det er det første tæppe jeg lavede uden hjælp fra baglandet som plejer at bestå af Mette og Gudrun fra aktivitetscentret. Lad os sige, at det gav mig kamp til sidste sytråd. Så meget at jeg blev bagefter med to andre gaver, som modtagerne tog det pænt og gerne vil vente til jeg blev færdige engang i dette nye år.

Det er svogeren her der holdte tæppet, og jeg tror da nok at han var tilfreds, og en kende imponeret (forestiller jeg at han er). Han kan noget med økonomi, handel og salg, jeg kan noget med patchwork og symaskinen. Den fordeling er vi vist tilfredse med.

Nytårshilsen

2011-12-31T18:24:00.001+01:00

Skriver lige et kort indlæg efter Dronningens tale.

2011 har været et fredeligt år i familien. Det længste vi har rejst til var Hamborg, som var en dejlig by. Men vi må erkende at Berlin er wunderbar!
Max tog et kvantespring i motorikken og dansk talesprog og det er en ualmindelig videnbegærlig og kærlig dreng vi har. Ingen overraskelse der for nogen i familien.
I juli var jeg og Doug gift i et år og vejret var atter godt den dag.
I september fandt jeg ud af at jeg var gravid og til sommer 2012 vil der være en ny Klejs Madsen på adressen i Frydenlund.
Doug er halvvejs i uddannelsen og jeg kan fejre halvandet år som ufrivillig arbejdsløs.
Jeg har haft gang i flere håndarbejde og ca halvdelen er afsluttet.

Livet går videre på godt og ondt herhjemme, men 2012 bliver et spændende år. Dejligt med en hel blank kalender at fylde op.

Godt nytår til alle jer. Vi ses til næste år!

- Posted using BlogPress from my iPhone

Til næste år skal jeg se...

2011-12-27T08:00:00.000+01:00

Ham her sammen med hende her. Er jeg ikke heldig? Selv om jeg godt nok er ca. 5 måneder henne til den tid. Men hoppe og hvine som en 14 årig skal jeg ikke. Det er jeg for gammel (og gravid) til. Det kan næsten kompensere for den aflyste Take That koncert, kun næsten...

Vi er tilbage...

2011-12-26T18:41:00.000+01:00

Minijuleferien i Svendborg er nys overstået, vi har taget 2 kg. på hver mand, så god var maden. Mere følger senere på ugen, især de gode gaver vi alle fik. Der er Max i Mettesk strikketrøje, uh hvor blåt bare klæder ham fantastisk godt! Så i cowboybukseren, ser ældre ud end sin 4 år.

Julelivstegn

2011-12-20T14:13:00.000+01:00

Jeg er her stadig, arbjeder på højtryk. Lige nu føler jeg som Fru Julemand. Resultaterne får I at se efter 24. december, vil ikke afsløre noget.

At være 2. gangs gravid og i 30erne

2011-12-18T18:47:00.000+01:00

Ulempe:

Kvalme – hvad er værst at kaste galde op eller at kaste maden op der endnu ikke er fordøjet? Pest eller kolera, mine damer og herrer!

At man sjat-tisser når man hoster eller griner højt (træn så bækkenmusklerne, kammerater!)

At der udbygges flere ”motorveje” på maveskindet

Der er power på min lede til løg, sild og andre i marinerede varianter

Kronisk dårlig samvittighed over ikke at give den ældste fuld opmærksomhed

Kronisk dårlig samvittighed over at jeg ikke giver mig tid til at pusle om min gravide mave og bebsen derinde

Den tilstand af ”narkolepsi” man har hele tiden og det er vist ikke kun 1. termin!

Graviditetssløvsindet og dermed mangel på normal hukommelssesaktivitet

Fordel:

Siddeplads i bussen – den har jeg altid! Kan sagtens kyse en 17 årig 190 cm høj fyr væk fra hans sæde ved at hvæse ”kunne en gravid mon få plads? Så jeg ikke falder om og maser babyen, når buschaufføren hugger bremsen ned”

Ikke farve hår – må tage det leverpostejsfarvepalet jeg ender op med, som det kommer. What else to do?

At ikke trække maven ind

Min livmoder udvidede sig på et nanosekund så snart embroyerne viste sig, for jeg har intet kunne mærke af niven, stikken og jagen som første gang

At babs og nutte bliver så pæne at se på

At slippe for at høre ”sådan er det at være gravid” fra en mandlige læge, for nej, det ved han saftsuseme løgsovs ikke! Som 2. gangs gravid er jeg allerede foran

At jeg slipper for en nazi-ammesygeplejerske der skal belære mig om at give bryst. Det har jeg gjort i halvandet år af Max’ liv, så knyt dame!

Vi har det meste i udstyr – sådan da!

Jeg er helt med på en omgang epi næste gang, bare ind med den monsterlange nål!

At lægerne, jordemødre og sygeplejersker på Skejby er superdygtige

Jeg er ikke nær så panisk over at have ansvar for en lille fugleunge/øgleunge, bebser i familien bliver ikke særlig store, fede babyer kan vi ikke lave

Lifesavers to you

2011-12-17T15:47:00.000+01:00

Eller det der er tæt på!

Både jeg og Doug bruger Bio Oil, jeg smører dem omkring min mave og andre steder hvor der vil forekomme strækmærker, for at forebygge men også for at mindske dem jeg har i forvejen. Jeg vil gå så langt at jeg kan sige at det virker glimrende. Mine gamle strækmærker er mindre synlige. Doug bruger det til sit ansigt da han har meget tør hud om vinteren. Efter en par dage hjælper den som ren trylleri. Købte den i Matas for 99 kr. for 60 ml, men det kan fås billigere over nettet, Bla. her. Så bruger jeg Osmo Berber Oil til håret, og det er virkelig en lifesaver. Da mit hår har været ude for sol, vind, permanent og lyse striber, samt udvoksninger der ikke helt passer sammen med den nederste del af håret. Olien gør håret sundere, blankere og nemmere at rede ud. De kan fås her.

Det er ikke et sponsoreret indlæg, jeg er bare så glad for at de ret faktisk virker, at sådanne hemmeligheder må da ikke holdes for sig selv, vel?

2011-12-16T13:33:00.000+01:00

Mors lille hiphopper

Max fik lov til at møde selveste julemanden i tirsdags, trods 39 i feber var han i hopla!

Han var med til lakridssnørespisningskonkurrence (laaangt ord!)

Ja, nu ser jeg ikke længere bare tyk ud, men også gravid ud. Maven har rykket sig på en par uger. Nu er man begyndt at give mig siddeplads i bussen når bussen er fyldt op. Så andre kan se det nu. Herligt!

Mor med mange bekymringer

2011-12-14T10:13:00.000+01:00

Jeg sagde at jeg ville skrive sandheden om graviditeten, så det gør jeg.

I bund og grund er jeg lidt angst over denne graviditet i sammenligning med da jeg ventede Max. Selv om det er 4 år og næsten to måneder siden jeg fødte Max. Den sidste trimester var så hård for mig, fysisk og psykisk. Havde en læge der affejede mine bekymringer som sådan tænker alle førstegangs mødre og at jeg havde smerter fordi jeg var for tyk. Det var så svangerskabsforgiftning. Jeg skulle have lyttet til mig selv, og ikke bare have bidt mine smerter i mig, når lægerne og jordremødre spurgte om hvordan jeg havde det. Straffede mig selv for at det nok er fordi jeg var tyk, og derfor skúlle min graviditet være ekstra hård. En graviditet er ikke en let affære. Jeg skøjtede godt nok hen over de første to trimester og havde det super, men jeg siger jer, de sidste 3 måneder var slem. i løbet af ingen tid svulmede jeg op som en spærreballon og havde smerter alle vegne.

Denne gang har jeg fået ordineret hjertemagnyl, lægen sagde at det var for en sikkerheds skyld, ligesom panodiler for hjertet. Men når man slår det op på nettet, så er det for at mindske risikoen for blodpropper i hjertet. WTF! Han sagde at de ville være ekstra obs på mig pga. min forhistorie med Max, hvilket i for sig selv er fint nok, men der sker så meget andet denne gang end der gjorde første gang. Jeg kaster op næsten hver dag, det gjorde jeg ikke med Max. Jeg kan slet ikke mærke min graviditet, der er intet der strækker, stikker eller niver i mig. Hvis jeg ikke snart mærker liv om en par uger, vil jeg blive gal af at spekulere over det. Folk fortæller mig at ingen graviditet er ens, men jeg har hørt det tusinde gange efterhånden at ordene har mistet deres betydning. Jeg ER bekymret, for barnet. Tænk hvis det ikke er lige så heldig at veje over 2 kg. som Max gjorde. Var det klogt at mig overhovedet at blive gravid igen?

Det skal lige siges, at jeg ønsker det barn så inderligt. Det bliver det sidste barn for mig. Jeg skal ikke gennem flere bekymringer og tårer.

Taqk fordi I har kæmpet jer igennem et langt og hormonelt indlæg.

Lavpraktiske ønsker

2011-12-13T13:03:00.000+01:00

Min ønskeseddel er lang (den jeg har skrevet op i mit hoved), men den jeg har mest brug for er ret faktisk simpelt og praktisk. Men jeg ønsker mig vildt skåle med låg. Vi bager meget herhjemme og primært langtidshævede boller, og jeg synes at det er miljøsvineri at bruge staniol eller husholdningsfilm til at dække over for skålen. Disse på billedet er henholdsvis 2 og 3 liter Rosti Margrethe skåle med låg. Mærket og farven er egentlig ligegyldig, bare den er en skål med låg. Tænk at man kan ønske sig noget til køkkenet... Endda til jul!

Vinderen af Give Away er...

2011-12-11T16:01:00.000+01:00

Vinderen er fundet ved hjælp af Random.org og det er nr. 2 som meldte sig til, det er så Tine! Tillykke! Mailer lige til dig om hvordan du skal have bøgerne.

Tak til jer andre som deltog, I ønskes en rigtig glædelig jul! Der er nye Give Away til næste år, hold øje med siden og vid at jeres chancer for at vinde her er større end hos andre mere etablerede blogs.

En mini Give Away til dem der har små piger

2011-12-10T13:09:00.000+01:00

Forleden fik jeg tilsendt en Give Away jeg vandt for over et år siden, som jeg formodede at giveren egentlig havde glemt alt om det. Give Away bestod af en ballonnederdel i lyserøde retrostroffer og en lysegrøn hæklet vest med en broderi på. Det er så sødt, men ikke noget Max kan iføre sig og jeg kan heller ikke være sikker på at jeg venter en pige, og vil egentlig heller ikke. Så jeg tror på god karma ved at give ting videre man ikke selv bruger. Den første der melder sig til, får nederdelen og vesten tilsendt. Den eneste betingelse man skal kunne opfylde, at man selv har en lille pige der bruger str. 98/104 (3-4 år) lige nu eller til foråret som tøjet egentlig passer bedre til.

Det er Lisbet fra Smilerynker der har lavet tøjet, så det er af god sy-kvalitet.

Gårdagens hygge

2011-12-10T08:00:00.001+01:00

Gaven i julesokken - en stk. baby med eget badekar og en sutteflaske, og den har endda en penis som tisser! Købt i Tiger

Storebror i trænningen

Brug kageudstadser på pizzedejen, så bliver det lidt julet og sjovere at spise pizzaen

Reminder: Give Away

2011-12-09T19:30:00.002+01:00

TRYK HER TRYK HER TRYK HER TRYK HER!!!

På søndag trækker jeg min give away, så skynd dig ind og læg en kommentar hvis I vil vinde to gode bøger.

Lysten til...

2011-12-09T11:30:00.005+01:00

Kød! Stiger proportionalt med jo længere jeg er henne i graviditeten. En kæmpe, snusket hamburger man ikke kan gabe over. Gad vide hvad jeg skal have til frokost?

Aroporos mad/kød, så har min veninde åbent en ny madside med hendes opskrifter, det er et besøg værd, hun er en af de bedste amatørkokke jeg kender. Jeg forguder mad og jeg forguder hendes måde at lave dem på. www.bundaarosiin.dk

Babybulen

2011-12-08T11:47:00.001+01:00

Normalt er det lidt svært at se min babybule, da jeg har en del fyld på maven i forvejen, men med et stramt trøje kan man se det bedre og runden viser sig nu at starte fra under brystet og buler ud. Til jer der ikke ved det, så betyder det ikke at babyen er i den øverste del af maven. Bulen der der fordi babyen og livmoderen skubber tarmene op og frem mod maveskindet. Så man kan ret faktisk mærke tarmenes varme og maden der passerer igennem. Babyen befinder sig stadig lige under navlen og er omkring 7-8 cm lang. På billedet er er jeg ser når jeg kikker ned, fødderne er der knapt nok.

Psykisk glæder jeg mig, og synes at 27 uger tilbage er rigtig, rigtig længe (på papiret), men jeg har en hverdag med en lille dreng og mand, tror jeg at det går temmeligt hurtigt. Fysisk er jeg ved at være ovre den komatøse fase som jeg var i de første 12 uger. Men jeg knækker mig oftere end da jeg ventede Max. Jeg har en høj kvalmetolerance, og kan se meget tis, bræk og lort uden at det rører mig, men nu hvor jeg er gravid, uha!! En lugt kan udløse kaskader af kvalme, så meget at jeg må konsultere Dr. Toilet. Eller bybussen der bumper lidt lovligt meget, så er jeg den der er ude af bussen som et lyn. Jeg går faktisk rundt med en lille plastikpose i tasken, som jeg kan brække mig i, hvis det sker ude i byen. Det er ret vildt.

Forhåbentlig har jeg ikke skræmt barnløse singleveninder fra at få børn. At være gravid er en af de største glæder, men jeg vil gerne fortælle sandheden. Graviditeten er ikke en hemmelig klub.

Du kan stemme om hvorvidt bønnen er en dreng eller en pige ude på højre side. Svaret får vi forhåbentlig sidst i januar 2012.

In The Middle Of WhereInTheHellAmI?

2011-12-05T19:41:00.001+01:00

Af uforklarlige grunde har DSB kokset i pladsbilletbestillingen aka MIN plads. Så jeg nåede lige at stå af i Jelling ellers var jeg sandsynligvis endt i Thyborøn Havn. Nu venter jeg på toget tilbage til civilisationen, dvs. Vejle. Så jeg hopper på et tog i den rigtige nordlige retning mod Aarhus. Men altså Jelling i tusmørket... Provinsens mørke r..hul. Men man kan da spise sig mæt og drikke sig fuld her.

Byens.... Hovedgade? En anelse øde. Dog af og til høres der tunede knallerter, provinsens ubesungende motorhelte.

En anelse misfornøjet. Det er så koldt at hver gang jeg snøfter snotten op igen (pudse næsen i frostvejret er som at pisse i bukseren, kun varmt i 10 sekunder) får jeg små forfrysninger i pandelappen. Nu må det tog snart komme!

- Posted using BlogPress from my iPhone

Hvilke budskab sender man ud?

2011-12-02T13:38:00.000+01:00

videoen er tekstet

Loch Ness i mavsen

2011-11-29T21:49:00.002+01:00

Inde i det noget tågede billede ligger der en lille baby, vores bønne, og svømmer rundt i min mave. På det billede vinker h*n til os, den der ligner en søslange ved hovedet. Det er armen med hånden der vinker. H*n har benene, arme, en tyk, rund mave og et gigantisk hoved. I kan nok ane en næse, øjenhuler og noget der ligner en mund. Det er hvad sygeplejersken har forklaret os. Selvfølgelig er den verdens smukkeste 5 cms bebs, ingen tvivl om det! ;-)

Julen er for alle...

2011-11-28T21:07:00.000+01:00

Jeg elsker jul, med alle dens traditioner, festivas og ja, endda stress. Man har ikke mere fri i december end i årets øvrige måneder, men alligevel presser vi den ene arrangement efter den anden ind i kalenderen. For at mærke glæden, forventningerne og fællesskabet. Men husk, at det ikke er alle der kan fejre jul, enten pga. at de enten ikke har råd, er alene eller har en anden tro. Men husk at julen står for næstkærligheden. Næstkærligheden kender ingen tro, barrierer eller alder. Favn dem der er anderledes end dig og dine traditioner, og vid at julen ikker er den eneste saliggørelse og husk at folde din næstkærlighed ud over årets øvrige 11 måneder.

Jeg er glad for at Max går på en instution der favner alle trosretninger og fejrer jul med alle dem der har lyst til at være med, på lige fod som de fejrer Eid fest for islamistiske børn. Husk dem der ikke er med i det store fællesskab og gør hvad du kan for at glæde dem, enten med småt eller stort.

Her er en livshistorie om en af dem der ikke er blevet favnet af julen, til at starte med...

All About Friday

2011-11-25T07:35:00.000+01:00

Foto: DK Foto

Stod op tidligt i morges (kl. 4.22) fordi Max den bette havde ondt i maven, og så er der gået i en pendulfart mellem sofaen og toilettet i mindst en times tid. Han starter fredagen med noget omgangssyge. Så han bliver hjem fra børnehaven, og jeg skal til København om nogle timer, så jeg vil nok være liiidt træt med hovedet der ruller rundt, lidt savl i mundvigen og, Gud forbyde det, snork i toget. Men jeg glæder mig til bestyrelsesmødet og til at gense min københavnske veninde. Jeg tager lidt striktøj med, så må vi se om jeg kan mønstre noget kræfter og tid til at slå sværdslag med spisepinde (str. 3, tyyyynde pinde du!) I må have en god weekend!

Gæt hvad jeg skal se!

2011-11-23T08:00:00.000+01:00

Billedet lånt over ved Louise

Jeg glæææææder mig! At forvandle mig til en 14 årig tøs. Skal se den med en veninde i aften. Er du til ulve eller vampyrer?

Tæppets fase 1

2011-11-22T14:00:00.002+01:00

Jeg har igår brugt aftenen på at se lægeserier på kanal 4 og klippet 72 stk lapper og arrangeret det, så det ser godt ud før de skal sys sammen. Men de skal lige stryges først. Tæppet bliver bare så sejt. Jeg har taget billeder, så selv om jeg har lagt lapperne sammen i en bunke i den rigtige rækkefølge, kan man godt blive forvirret alligevel når man skal begynde at sy. Jeg viser fase 2 senere på ugen. Smølfestoffene har jeg købt af Mette. Hun er min stofpusher.

Nyd weekenden!

2011-11-19T20:01:00.000+01:00

Skal se "The Walking Dead" om lidt på DR MAMA - håber at jeg kan lide serien, for jeg er generelt ikke til zombier.

Jeg kan fortsat godt lide at kikke på andres bryllupsbilleder, selv om det er over et år siden jeg blev gift. Den førhenværende Præsident George W. Bush' datter Lauren blev gift med David Lauren, svigerfaren er selveste Ralph Lauren. Smuk kjole, flot par og smukke billeder. All American Dream!

Er du til nisser eller bare jul i det hele taget, så tag ud til Torrild Julemarked, et shoppemekka med nisser, julemænd og rensdyr til billige priser. Biiillllliiiige siger jeg jer!

Jeg er ikke en af de extreme speltmødre, men min lille bønne skal gerne have blødt, superlækkert og gerne økologisk tøj, er der en dreng, genanvender vi selvfølgelig tøjet fra Max, men bønnen bliver et sommerbarn, hvor Max er født i efterårets tegn, Det hjælper ikke at klæde bønnen i strikket tøj, strømpebukser og flyverdragt i heden, Bønnen vil styrtsvede. Men en ting eller (10??) vil jeg gerne købe til den lille ny.

Jeg synes selv at jeg bruger meget tid foran nettet, og jeg vil gerne have mere familietid. Max er faktisk stor nok til at spille KLODSMAJOR! Det' ren nostalgi. Tror at jeg køber den til ham i adventsgaven.

Til ære for Mette der snart skal ind og se Mamma Mia, slutter vi indlægget af med noget musik med Meryl Streep i skønsang.

Smølferi

2011-11-18T12:17:00.001+01:00

Der arbejdes på en gave til en lille dreng der snart fylder år. Jeg tror at jeg har smølfestof nok. Hvad det mon er må I vente med at se engang i næste uge.

Et glemt sommerindlæg

2011-11-17T10:47:00.002+01:00

Fandt indlægget vedhæftet i min blogger App. Synes at I skal se billederne. Det er Max med sin fætter Romeo. Det var i sommers, vejret var tvivlsomt, men det forhindrede ikke drengene i at ville ud og lege. Max har det altid sjovt med Romeo, og forguder ham.

Fætre for evigt!

- Posted using BlogPress from my iPhone

Lidt til smilebåndet

2011-11-16T16:49:00.001+01:00

"Tænker du det samme som jeg?"

Andefødder og hegnspæle

2011-11-15T12:33:00.000+01:00

Jeg elsker sko, ingen overraskelse. Men jeg hader, virkelig hader at prøve vinterstøvler. For jeg har andefødder og tykke lægge. Så alt hvad der er smart og højere end til mine ankler, dem gider jeg næsten ikke prøve. Der er andre kvinder der har sagt til mig at de også har tykke lægge, men at det alligevel er lykkedes dem at finde støvleskafte store nok til deres lægge. De har ikke mine lægge, mine er så store at dem inde i "kurvede kvinder" (en pænere omskrivning, men altså det betyder bare tykke kvinder med en BMI højer end 25) forretning inde i byen i ramme alvor har anbefalet mig at få støvlerne speciallavet i England. Min svigermor præsenterede mig så for andefødder støvler. Hun har et par i lidt mørkere brunt, og jeg tænkte at det slet ikke var så dumt. Tog ind i forretningen i Svendborg, og mindstsanden ikke om at jeg kunne få mine fødder nede i en par helt normale str. 39, uden at det klemte, og at skaftene går til op OVER mine ankler. Jeg var nærmest euforisk. Foeren er så varm, læderen så glat og blød, det hele er håndlavet og ja, jeg kan lovprise i en evighed. Men luksus koster også, var lidt tør i halsen og måtte lige blinke en par gange før jeg gav ekspedienten kortet og sige "på beløbet". Men jeg ælsker den, sover med den på, nå nej, men tæt på da! Jeg har allerede planlagt at ville købe et par lukket sko og et par sandaler derfra. Se mere på www.duckfeet.dk

Så er jeg f... klar til isvinteren, slipper for dybfrossent løbesko og billige skovhuggerstøvler fra Coop i år.

Indlæg nr. 1000 og et Give Away

2011-11-14T14:17:00.003+01:00

1000 indlæg har jeg skrevet om stort og småt. Mest om Max, familien og os andre. Jeg har postet flere hundrede billeder af alt muligt mellem himlen og jorden. Det har været en beriget rejse at have en blog der har fulgt mig lige fra jeg var single (dengang havde jeg en 123hjemmeside), til jeg var kærester med Doug, sidenhen mor til skønne Max, blev færdiguddannet, gift og nu er der atter et nyt kapitel i mit liv som jeg skal gå i gang med, at være flerebørnsmor. Det er den vildeste rejse jeg har været på, og jeg har nydt hvert et sekund, både af glæder og sorger, og jeg vil for i alverden ikke undvære det. Det næste mål er så indlæg nr. 2000. Jeg håber at du fortsat er med på vognen. I anledning af indlæg nr. 1000 laver jeg verdens bedste Give Away. Nemlig det bedste jeg ved udover min familie er så bøger! Jeg kan ikke få nok af dem. Jeg samler, gemmer og bladrer i dem dagligt. I perioder læser jeg meget, andre gange har jeg fået nok af dem, så de bare står på reolen og pynter, men smide dem ud kan jeg ikke. Så heller give dem væk til andre der vil sætte pris på dem.

Tina Dalbøge, "Førstehjælp til fantasien". En fantastisk bog om at inspirere til at lave kreative ting ud af de ting du allerede har i dit hjem. Vatrondeller, grydesvampe, thefilter og hvad ved jeg. Hun har et fantastisk skabertrang og hun deler førstepladsen med min anden store helt, Shane Brox.

Rupert Isaacson, "Hestedrengen". En fars fantastiske kamp for at bringe sin søn væk fra den autistiske verden og ind i menneskenes verden. Ved hjælp af heste, en eventyrlig rejse over det ydre Mongoliet og stædigheden enhver må beundre uanset om man er forælder eller ej. Jeg har grædt store tårer, grinet og smilet over enhver sejr hestedrengen fik. Bogen er blevet omtalt i Oprahs bogklub i 2009 og dokumentarudsendelsen blev vist på Discovery Channel sidste år. Udsendelsen fik mig til at købe bogen, og nu vil jeg dele den med jer i denne fantastiske Give Away. Begge bøger er knitrende nye.

Det eneste du skal er at lægge en kommentar! Alle kan deltage, med eller uden blogs. Vinderen vil blive udtrukket søndag den 11. december kl. 12.00.

Vær rar at skrive i din kommentar din email adresse, hvis du ikke har en blog.

På mini-ferie med en masse bagage

2011-11-11T15:17:00.001+01:00

Vi er ved at være klar til at tage til Sydfyn, vi glæder os allesammen og det er længe siden vi var der. Jeg glæder mig til at slappe af og sove, sove og ikke mindst sove. Der er bedsteforældre der heller end gerne vil tage sig af Max, Så vil jeg glæde mig til at læse "Norwegian Wood" af Haruki Murakami. Den mest hypede japanske forfatter jeg endnu har hørt om. Den hører på listen over "1001 bøger du skal læse inden du dør". Det var enten den eller Jonathan Safran Foers debutroman "Alt bliver oplyst".

Så har jeg også lidt garn med hvis nu jeg finder tid til det. Ja, det skal nok blive en god mini-ferie. Hav en god weekend til jer alle der kikker forbi herinde på bloggen. I næste uge venter indlæg nr. 1000 og en give away!

Gammelt møder nyt 2

2011-11-10T10:17:00.003+01:00

Så har jeg haft gang i symaskinen igen. Denne gang forvandlede jeg mormors bordløber til en pude. Den var lidt svær at sy, da stoffet er tykt "broderlærred" og broderiet er af brune uldgarn i forskellige nuancer.

Jeg brugte en rest mørkeblåt møbelstof, og ville egentlig lave en hospitallukning, men jeg forregnede mig. Jeg glemte at monteringspuden havde godt med fylde. Lukningen gabte op, så jeg syede knapper langs åbningen og lagde trenser af sammensyet skråbånd ved. Det fungerer fint, så det var en god feberredning.

Bordløberen kan jeg svagt huske at mormor lagde på det lave sofabord af palisandertræ om efteråret. Nu troner håndarbejdet fra fortiden frem i nutiden. Mere end 50-60 år efter de blev lavet. Så jeg har altid lidt af mormor med mig. En stille kvinde der var hjemmegående det meste af sit liv. Men hun havde håndarbejdets kraft i sig, som er smittet lidt af på Klejs' kvinder.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Blandet fra iphonen

2011-11-07T19:07:00.001+01:00

Testen jeg tog i begyndelsen af oktober, gud.... Et barn til!

Høsten fra Kreativ Messe i Fredericia. Lammeuldgarn fra Rasmilla og multifarvet Kauni garn fra Bøje Design. 2 bøger fra Tina Dalbøge, "Førstehjælp til fantasien", den ene udloddes snart til en give away. Samt div. blade.

Toiletskiltningen i City Vest, hele familien inkl. den handikappede og babyen er med. Mere politisk korrekt kan det næppe blive.

- Posted using BlogPress from my iPhone

At være psykisk sårbar

2011-11-07T13:25:00.000+01:00

Et af de emner der interesserer mig meget er socialpsykiatrien, fordi både Doug og jeg har nogle venner der er psykisk sårbar på en eller anden måde i form af blandt andet depression, social angst, ADHD, spiseforstyrrelser og lign. At være psykisk sårbar er omgærdet af tabuer og skamfølelsen for de ramte, og også for deres pårørende. Derfor er det vigtigt at pårørende skal anerkendes for deres indsats og have støtte i form af gratis psykologhjælp, og at den psykiske syge skal have løbende hjælp og støtte både fra de professionelle og fra pårørende.

Hvis du er ven med en der er psykisk sårbar, er det vigtigt at du anerkender vennen som et helt menneske, og ikke ser problemet i stedet for vennen. Selvfølgelig skal man være lyttende og være der, hvis vennen har behov for det, men vær ikke bange for at fortælle om dit liv og evt. dine egne problemer i det omfang den psykiske sårbare kan rumme.

Som ven lærer jeg stadig at begå mig i dete noget anderledes univers, og jeg er glad for at de også lader mig være deres ven, med alt der dertil medfører af glæde og sorger.

Du kan læse mere i linket her og her.

Det fortæller jeg også lige her...

2011-11-06T21:51:00.000+01:00

Det er allerede ude på Facebook, men fortæller det lige her til dem jeg ikke er facebookvenner med. Doug og jeg er i lykkelige omstændigheder. Vi venter vores 2. barn til den 13. juni. Så jeg er med dagens dato 8 uger og 4 dage henne. Dvs. 2 måneder henne lige nu.Det holdt hårdt med at ikke fortælle det tidligere, for den første gang kunne jeg ikke holde det hemmeligt til længere end 5-6 uger henne. Men jeg er mere forsigtig nu hvor jeg er lidt ældre og tungere. Jeg er bange for at Fru Nemesis indhenter mig, hvis jeg fortæller det for tidligt. Men jeg vover det alligevel. Det er derfor jeg har været mere eller mindre inaktiv på bloggen, jeg er simpelthen træt med stort T. Jeg vil helst krybe sammen på sofaen og sove dagene væk. Jeg satser på at alt det soveri om dagen hører op, og at jeg bliver noget friskere når jeg om en lille måneds tid træder ind i 2. termin. Nej, det kan ikke ses endnu på mig, jeg har en dejlig blød (læs: stor) mave, som en lille bule har gemt sig bagved, så jeg ser bare tyk ud som jeg plejer. Så jeg tror nok at jeg kunne have gået en måned til uden at man opdagede det.

Nå, men vi er i hvertfald glade og spændte, selv om det stadig er noget udefinibart for Max. Han er klar over at der er en baby derinde i mors mave, men det er ikke omdrejningspunktet i hans univers, meget forståeligt.

Max' fødselsdag

2011-10-31T19:44:00.000+01:00

Max havde en herlig fødselsdag og fik virkelig gode gaver. Her pustede han 4 lys ud.

Lagkagen skulle da smages - slipoveren har en sød dame, Inger Mikkelsen, lavet. Den er rigtig flot og hun har endda gigt i hænderne.

Der leges med Flexi Trax, til stor begejstring for Max, og også for farfar

Selv farmor syntes at det var cool. Mormor og morfar var skam med. Morfar medbragte værkstøjskassen, så cyklen kunne få monteret pedallerne og støttehjul, mormor medbragte aftensmad (hjemmelavet pizza) og ellers blev der sniksnakkes til den store guldmesalje.

Et af de mere sjældne billeder af min bror - han er ikke begejstret for kameraer, men her er han i sit arbejdstøj. Ja, han er taxamanden! Hunden er så Bellis

Den lille skov vi har udenfor vores vindue

Der øves på cyklen med stor koncentration

Desuden bød weekenden også på kreativ messe i Fredericia med min mor, hvor der blev købt garn og gloet på kreativitetet i alt deres mangfoldigheder på de mange, mange stande. Samt møde med en utrolig sød blogger. Mere om det i morgen her på bloggen.

Et helt vildt glad....

2011-10-28T06:19:00.002+02:00

Fødselsdagsbarn! Trods kunstigt tandpastasmil, er han overund lykkelig for sin cykel. Men vi er ikke så cykelmekaniske fikse på fingrene, så vi mangler pedalerne og støttehjulene. Det regner vi lige med at morfar ordner i et snuptag i morgen til familiefødselsdagsfest. Blinke, blinke... Hentydning til dig morfar! Vi skal afsted med kagemanden til børnehaven i en anstædig tid, sådan cirka det tidspunkt butikkerne åbner, ikke det hvor små, glade 4 årige vågner.

Billedspam fra Legoland

2011-10-26T13:50:00.000+02:00

Vi var i Legoland i lørdags os alle 3. Det var en stor fryd for Max, for han vil mægtig gerne prøve tingene. Han var slet ikke en forsigtigper, men en Jernhenrik. Men der var rigtig mange hvin og skrål undervejs når tingene gik lidt for stærkt eller han bare var så spændt.

Vi to voksne havde det mindst lige så sjovt, for sådan en glæde var smittende. Der blev kørt rundt, kørt op og ned og ruschet lidt ind i tuneller og så så vi Nemoer, hajer, pilerokker og så måbede vi over kæmpekrabber med kløer der målte to meter fra den yderste klo til den anden. Der blev naturligvis beundret legoer i massevis og i alle mulige størrelser. Og vi nåede ikke hele parken, så stor var den. Vi vil gerne derhen igen.

Kunstsøndag

2011-10-23T11:00:00.001+02:00

Erik Heide stiftede jeg bekendtskab med da jeg havde billedkunst som fag på seminariet, og det var et rent tilfælde at det lige blev ham. Det drejede sig om fugl med guldæble som figurerer lige udenfor The Body Shop på Søndergade, og den har stået der lige så længe jeg kan huske Århus Strøget. Jeg ville finde ud af hvem der havde lavet den, og det har Erik Heide så.

Han er morsinger, autodidakt billedhugger, kunstmaleruddannet og mest kendt for at lave udsmykninger i kirker rundt omkring i Jylland, blandt andet altertavlen i Møllevangskirken som Max er døbt ved, samt statuer og monumenter rund omkring i Danmark. Han bruger en moderne formsprog til at fortolke de kristne budskaber og symboler. Jeg er rimelig sikker på at der er værker af Erik Heide i netop din by.

Altertavlen ved Møllevangskirken, moderne formsprog kan ses ved at man ikke ser en typisk Jesusfigur, men naglefastet hænder og fødder, samt tjørnekrans.

Han har en svag lighed med Karl Marx eller en jødisk rabbi. Han er i øvrigt fætter til Søren Ryge Petersen (DR's mangårig havemand og forfatter) og Preben Heide (fra programmet "Provinsen" og "Landet rundt") Erik lever stadig, 77 år er han i dag.

Erik Heide ved en af sine mere kendte værker - Ishavetskrans

Nyd weekenden!

2011-10-22T11:00:00.001+02:00

Taget på en af de varme dage i oktober 2011

Når I læser dette indlæg så er vi i Legoland, og vi prøver helt sikkert en hel masse forskellige ting, hvis vores lille forsigtigper ellers tør. Det er første gang for Max, men også første gang for mig siden jeg sidst var en 12-13 år. Så jeg går da bestemt ud fra at Legoland er blevet en hel del mere omfattet end sidst jeg var der. Det er ikke andet at sige end nyd weekenden!

Dyrbørn er så nuttede, men de her er bare rigtig nuttet! Lige til at hænge op i børneværelset

Når det handler om små, uskyldige børn, er jeg den første til at vande høns, men "Brevet fra en dragemor" er virkelig hjerteskærende.

Bordeaux er åbenbart den nye sort, og hvis jeg havde penge, vil jeg gerne have den kjole!

Jeg har kun været i Christiana ganske få gange i mit liv, men jeg synes at det er en kulturarv der er værd at bevare. Køb en folkeaktie, det har jeg gjort.

Investerer i fremtiden, meld dine børn ind i DDU og hos DDL. Max er medlem begge steder, ingen tvivl herfra.

Vi slutter af med en gammel efterskolekammerat der gør det godt som sangskriver, i denne video lægger han tegn til. Han går under navnet Maathoven, kik efter ham på youtube!

Gammelt møder nyt

2011-10-21T15:48:00.000+02:00

Da min mormor døde, arvede jeg en stak duge. Nogle af dem er pæne og stadig anvendelige, men andre var præget af store kaffepletter der sikkert var ældre end jeg. Hvad gør man så med dem? Ja, man syr simpelthen en pude. Min mormor har selv broderet disse røde blomster og den blå bort der indrammede blomsterne, engang da hun var en purung pige for mindst 70 år siden. De skulle da bevares for eftertiden, så jeg klippede de grimme kaffepletter af, kortede af så godt jeg kunne. Gav en ny frisk, blomstet bagside og syede et lynlås i. Jeg ved godt at mange bøvler med at sy lynlåse, men for mig har det aldrig været et stort problem, blot med lidt snilde og viljen til at den der kamp vinder jeg. Ikke mindst efter at jeg har prøvet Kirkesjovs DIY, så gik det endnu nemmere. Puden er 70 cm lang og 50 cm i højden. Desværre havde jeg ikke en monteringspude i den størrelse, så en mindre må gøre det indtil videre. Men er den ikke flot? Det er bestemt ikke den sidste gammelt møder nyt jeg vil lave.

Stamkunde

2011-10-20T12:28:00.001+02:00

Max har været stamkunde hos Coco i de sidste 4 år, at ejeren og tjenere ligefrem genkender ham. Det er dejligt at vide at andre end os i familien der har set ham vokse op, og blive den den friske dreng vi kender.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Gæt faren...

2011-10-18T08:36:00.000+02:00

Han hedder Benjamin, hans far er berømt i hele verdenen og biografaktuel - hvem er hans far?

Kunstsøndag

2011-10-16T10:30:00.002+02:00

Billedet, "American Gothic", er malet af Grant Wood (1891 - 1942) og udstillet for første gang i The Art Institute of Chicago og vakte øjeblikket opsigt, gjorde ham landskendt og indbragte ham den nette sum af 300 dollars i præmiepenge, som var rigtig mange penge i 1930. Han malede det billede efter tre inspirationsture til Europa, hvor han især blev betaget af nordisk renæssancekunst. Billedet er symbolet på den moderne amerikanske kunst som var mere virkelighedsbaseret og skilderede landbruget i Amerika. I slutningen af den 19. århundrede malede amerikanske kunstere med gothiske inspirerede symboler, og billedet er ingen undtagelse. Det kan ses ved at det øverste vindue er gothisk formet som om det hører hjemme på en kirke og så den berømte trefork. Symbolet på djævlens redskab. Billedet er blevet parodieret rigtig mange gange, men i amerikanske øjne er det et værdigfuldt symbol på landbrugets Amerika, hvor man hyldede idealer som at man arbejder for sin mad, være et med naturen, være gudsfrygtig og så videre. Men virkeligheden er lidt en anden, maleren så huset engang under et besøg hos en ven ude på landet og malede det efter hukommelsen, men hvem er de to mennesker, jo ganske enkelt... Se billedet nedenfor!

Det er faktisk hans søster og hans tandlæge. Jeg synes at søsteren ser knapt så bisert ud som på billedet, men tandlægen ligner på et prik! Det er ikke til at sige om han er glad for at blive portrætteret på den måde.

Dødvande...

2011-10-13T22:01:00.000+02:00

Vil sige at jeg stadig er i live. Men lige nu har jeg mistet lysten til at blogge. Men regner med at det kommer igen på et tidspunkt ind for den nærmeste fremtid. Har meget at tænke på i forbindelse med min økonomi og den MÅSKE uddannelse jeg forhåbentlig skal starte på til februar. Det er stadig meget tvivlsomt, og jeg er frustreret over det dødvande jeg er i.

Skal ud i 4 ugers forløb med coaching anbefalet (beordret...) af mit jobcenter. Men det er ok, jeg kender den coach efterhånden så godt og har haft glæde af hende før. Så det skal nok blive godt. Det er altid rart at vende tingene med en der ser på det hele med andre øjne.

Til sidst vil jeg gerne have at I gør mig den tjeneste at stemme på min skønne søn og min dejlige mand der er med i en konkurrence om det bedste smil. Det billede elsker jeg! Stem, stem, stem!

Du kan kommentere igen hvis...

2011-10-09T04:01:00.001+02:00

Du kikker ind her og følger de enkle instrukser. Tak Gud for at der er er hjælp at hente i bloglandet!

I dagens anledning...

2011-10-08T10:23:00.000+02:00

I dag er det den internationale Støt brysterne dag, og i dagens anledning er min baggrund i lyserød og jeg har støttet brysterne, har du?

Åh romantik! 2

2011-10-07T08:00:00.000+02:00

"Always the tone of surprise"

Åh romantik!

2011-10-06T19:30:00.001+02:00

“I don’t want diamond sunbursts, or marble halls. I just want you.”

Den dag min drøm døde...

2011-10-04T14:36:00.001+02:00

Første gang jeg reelt mødte en afvisning fra jobmarkedet direkte i mit ansigt udelukket på grund af min hørelse var et chok for mig. Jeg kunne ikke tro det. I lang tid vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde over det. Jeg gik fra chok til raseri. Hvad bildte hun sig ind? Med hvilke bemyndighed har hun ret til det? Dem jeg fortalte om min oplevelse til, sagde at sagen er klart diskriminerede. At jeg burde gøre noget. Men hvordan kan jeg bevise det? For det foregik på vedkommendes kontor, og kun os to var der, og jeg bad ikke om at få afvisningen nedfældet på papir. Ergo er det hendes ord mod mit, og jeg ved at man vil vægte hendes ord højere end mit. Fra den dag vidste jeg at jeg aldrig nogensinde vil komme til at bruge min uddannelse som folkeskolelærer i døve- og centerskoler. Vil I høre historien?

Som nyuddannet i 2009 mødte jeg op på den eneste skole i min by, hvor der stadig var døveklasser. Fordi jeg vidste dengang at det stadig var døve folkeskolelærere på det tidspunkt. Da jeg ankom til skolens kontor, fik jeg besked på at vente lidt, så jeg kunne komme til at snakke med centerlederen. Det er så hende der havde daglig overordnede ansvar for lærerne der underviste i døveklasserne. Hun bød mig ind på kontoret. Jeg sad over for hende, og startede med at fortælle at jeg var nyuddannet lærer, og at jeg meget gerne ville arbejde på skolen og hun afbrød mig brat og sagde ligeud, at jeg talte ikke godt nok dansk til at kunne undervise døveklasserne. De brugte ikke tegnsprog længere, mest talesproget med støttetegn. Jeg blev helt forfjamsket, og begyndte at hakke lidt i det, men fortalte at de ældre lærere kendte mig, at jeg havde arbejdet der som vikar og om hun ikke lige ville se mit eksamensbevis. Hun sagde kort og godt. Nej, vi er ikke interesseret i at døve skal undervise døve i klasserne. Og at jeg ikke skulle lægge en kopi eller lægge et telefonnummer. For jeg kan ikke bruges. Jeg gik helt i stå, fulgte bare med hende ud, gav hånd og sagde tak fordi jeg måtte bruge hendes tid. Ud fra kontoret var der ved at svimle for mig. Sagde hun ret faktisk sådan noget? Måtte man ret faktisk sige sådan noget? Jeg tog hjem, smsede lidt med min mand og så en døv der arbejdede på skolen. De var begge to rystet. Jeg var i choktilstand hele dagen og i lang tid efter. Den første nat græd jeg mig i søvnen over oplevelsen. Fra den dag besluttede jeg at Max aldrig skulle gå på sådan en skole med den der type ledelse.

Fra den dag var det endegyldig for mig, jeg kommer aldrig til at bruge min uddannelse til det jeg altid har villet. At undervise børn og unge. Være med til at forme fremtidens voksne. Se inspirationen lyse ud af deres øjne. At se aha-øjeblikke når det går op for børn, at de ret faktisk forstår det de har lært.

Give Away hos Mama Lola

2011-10-03T20:00:00.000+02:00

Det er da en lækker give away, og det køres over hos Mama Lola, kom og vær med, også selv om det betyder at mine vinderchancer bliver ringere jo flere der er med.

Jeg vandt!!!

2011-10-03T07:49:00.001+02:00

Dog ikke de ti millioner i Lotto, men jeg vandt to billetter til "Kreative dage" i Fredericia Messe den 28. - 30. oktober. Jubi! Jeg blev tilfældig udtrukket over hos Klarbæk. Karens blog er nogle af de første jeg tjekker ud hver dag, for det er en glad side og meget inspirerende. Udfordrer mine kreative impulser. Jeg har det store smil på i dag.

Mærkelig oktober

2011-10-01T15:35:00.001+02:00

Vi sveder tran den 1. oktober i Danmark. Meget mærkeligt, men lidt dejligt efter en fesen og våd sommer. Vi er taget ud i det blå, med klipklapper på, og sparker til løvfaldet på fortovet. De tilbageblevne fugle pipper forsigtigt en sensommertrille, rundforvirret over vejret. Ligesom Max der spurgte om der så ikke snart var hans fødselsdag alligevel?

Posted using BlogPress from my iPhone

Anmeldelse af Agnes Cupcakes

2011-09-29T15:17:00.001+02:00

Jeg faldt nærmest over Agnes Cupcakes på Sværtegade, Kbh. Jeg tænkte jeg nok heller må smage en. Disse cupcakes har nærmest opnået en kultstatus blandt det kvindelige køn og lovprises i et væk.

Jeg valgte en Lemon Coconut. Til 30 kr. stk. Og det smagte også af citon uden at være for surt. Kokosflagerne var overalt og lidt for meget. De konkurrerede med citronen og vandt. Selve kagen var der ikke noget specielt ved. Du betaler reelt for den farvestrålende pynt og drømmen at være chik i kageformen.
Måske skulle jeg have valgt en klassiker som Red Velvet. Men i alt får den tre K'er ud af 6. Køb heller cupcakes i Føtex Bageri, 2 for 30 kr. Hvis du blot vil have sukker og flot barbiekage.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Lidt om Max...

2011-09-28T12:55:00.000+02:00

Jeg smiler! Det sagde jeg jo!

Max er en rigtig dejlig gut, de fleste dage. Nogle dage er hans humør lige så sort som de tunge efterårsskyer, men for det meste er der lutter solskin i hans sind. Han taler, taler og taler en vis herre et øre af, mest når han leget for sig selv. Så når jeg bliver træt i ørerne, kan jeg jo heldigvis bare slukke høreapparaterne. Opdager han at der ikke er lyd på oppe i hovedet på mig (hans fortolkning), så bruger han heldigvis tegnsprog. Han taler fint for en på sin alder der er tosproget, men der er da en del sjove udtalefejl som jeg synes er så nuttet. Jeg ved godt at jeg skal rette dem når jeg hører dem, men altså her er nogle af dem...

Poputer - computer.

Juutuu - youtube

Ai lovse ju - I love you

Unkel Laus - Onkel Klaus

Unkel Morderen - Onkel Morten

Undervukser - underbukser

Han er i øvrigt vildt dygtigt til at holde styr på familieforhold, han er helt med på at Onkel Klaus er min bror, og at Onkel Morten er fars bror. At farfar er fars far og morfar er min far, det samme med farmor og mormor. At Romeo er Klaus' søn, min nevø og fætter til ham, og at Asger er Mortens søn, fars nevø og fætter til ham. At oldemor Inga er farfars mor. Det er ret imponerende for en snart 4 årig ikke også?!

Solskin på snor

2011-09-27T14:41:00.000+02:00

Når man ikke har så mange penge at rutte med, kan man gøre gode fund i Søstrene Grene for ingen penge. Der var mange ting jeg sagtens kunne fylde en kurv med, men jeg køber mest ting der giver mig en god følelse. Det gjorde disse solskinsgule perler på snor. Kun 19.60 kr. Den pyntede på det smule fregnede kulør jeg har tilbage fra en meget fesen sommer.

Klejs fra A-Z

2011-09-26T15:28:00.001+02:00

A. Age: 33 år – schyyyy!
B. Bedsize: 180x200 – stadig ikke stort nok når Max ligger på tværs
C. Chore I hate: At vaske op, vil hellere skrubbe toilettet!
D. Dogs: Ingen lige nu, men mine forældre har haft en schæfer og en hønsehund/et eller andet gadekryds
E. Essential start to your day: SKAL bare tisse som det første og tænde for morgen børnetv som den næste
F. Favorite color: Kan ikke vælge en bestemt, men gengangeren er blå
G. Gold or silver: Det skal være guld
H. Height: 158 cm på en god dag
I. Instrument(s) you play(ed): Har aldrig spillet på noget som helst
J. Job title: Arbejdsløs/søgende
K. Kids: Max fra oktober 2007
L. Live: Århus – my love
M. Mother’s name: Lissi
N. Nicknames: Lisa – folk er så opfindsomme!
O. Overnight hospital stays: Da jeg fik fjernet mandler da jeg var en 6-7 år og så da jeg fødte Max og var indlagt i 9 meget laaange døgn
P. Peet peeves: Århusianske buschauffører med blytunge højre fødder
Q. Quote from a movie: Bare ærgerligt Sonny Boy!
R. Right or left handed: Venstrehåndet
S. Siblings: En lillebror på snart 29 år
T. Time you wake up: Et sted mellem kl. 5.30 – 7.00 afhænger af sønnemanden
U. Underwear: Øh, ja.. Jeg bruger undertøj.
V. Vegetable you hate: L Ø G!!!!
W. What makes you run late: Vasketøj, Max, Facebook
X. X-rays you’ve had: Mine lunger
Y. Yummy food that you make: Lasagne – jeg er da god til alt mad! *drypper af sarkasme*
Z. Zoo Animal: Jeg er da en dansende flodhest, en brølende tiger, en rødnumset abe, en glad elefant, ja jeg kan lide alle slags dyr. Også de klamme (så længe jeg ikke rør ved dem!)

Et genhør med fortiden...

2011-09-25T14:17:00.000+02:00

For 20 år siden udkom dette album, jeg var bare 13 år og en vaskeægte poptøs. Jeg havde hørt om gruppen perifert, og da hørt musikken da den blev spillet i fjernsynet i top 20 listen. Men for mig handlede det kun om Gary, Mark, Robbie, Howard og Jason. Så blev min bror teenager, og det var med et brag! Han skiftede Guns 'n' Roses ud med Nirvana og blev lidt grunget at se på. Jeg var den irriterende, halvdøve søster der syntes at det bare var larm. Men albummet krøb ind under huden på mig. Da jeg startede på efterskolen for 16 år siden, var jeg fan. Det gjorde mig ikke noget at gruppen ikke længere eksisterede. Forsangeren begik selvmord den 5. april 1994 og blev 27 år og blev forevigt medlem af Club 27. Jeg og min gode veninde dengang vi var til Take That koncert den 6. april 1994, og fik at vide via medierne at han blev fundet død. Hans musik skal forevigt bestå. Han fik en datter året efter gennembrudsalbummet udkom, og med en turbulent barndom in mente er hun nu trådt ind i søgelyset. Francis Bean Cobain, datter af Kurt Cobain og Courtney Love. Hvad mon der venter hende?

Nyd weekenden!

2011-09-23T15:00:00.000+02:00

Så vil jeg genoptage "Nyd weekenden" indlæg simpelthen af den grund at jeg finder mange sjove og spændende links og flotte billeder jeg gerne vil dele med jer. Så her kommer nogle af dem...

"Et smukt rod" er en inspirerende blog hvor Elsie Larsen til daglig ejer og bestyrer en botique, hun laver sjove DIY's, har fedt stil, som man nok vil kalde for hipsterstilen. Tjek hende ud her "A Beautiful Mess"

Manden min og jeg er Disney/Pixar fans, og vi ønsker os begge "Løvernes konge" på blu ray. Vi ved at Max vil sætte pris på filmen, så snart han kan sidde en hel time selv og se en film (for meget krudt i r....)

Det er sjældent at vi ser billeder fra Nordkorea, kommunismens højborg i Asien, men der lykkedes en fotograf at få lov. Smukke og tankevækkende billeder, tjek dem ud her!

Søndag den 25. september er der Døves Dag, og Danske Døves Landsforbund fejrer det hele ugen. Der er indslag om Dansk Tegnsprogs historie, Deafhood, hvordan Døves Dag opstod osv. Tjek det ud her!

Hvis du vil have gaver, ville du kunne se at der er masser af give aways i gang i bloglandet, men hvordan finder man rundt i dem alle? Det kan du gøre her!

Vi slutter selvfølgelig af med musik. Max vil altid gerne høre børnesang på youtube og kvalitetet er oftest ikke i top, men denne her udgave elsker vi begge.

Nyd weekenden!

Kastanjejagt

2011-09-23T11:30:00.002+02:00

Der er masser af kastanjer! Man vader simpelthen i dem.

Mærkelig svampegevækst

Dagens høst

- Posted using BlogPress from my iPhone

Ugens Århus' særheder og charme

2011-09-22T12:47:00.002+02:00

Velkommen til et nyt indslag på bloggen. Ugens Århus særheder og charme. Århus er mere end Tivoli Friheden, Agnete og havmanden, Arne Jakobsen Rådhus og Bruuns Galleri. Derfor vil jeg en gang om ugen vise billeder af byen jeg elsker højest i DK. Hvis du kender et fedt, sjovt eller mærkeligt sted i Århus jeg skal besøge. Så kontakt mig!

På Knudrisgade i Århus er der en lejlighed der er belagt med kakler. Af alle slags. Det ser spøjst ud og bringer smilet frem.

Flere kakler!

Der bor skam nogle derinde. En hel lille familie.

Postkasserne er opstillet udenfor ved Helgenæsgade. Mon ikke beboerne fra tid til anden finder skrald i dem?

På skiltet står der; Ingen storskrald her. Tja...

Pigekunst? Pedant til drengestreger?

Tænk at have adressen på Kærlighedsstien, Århus C. Cool.

Posted using BlogPress from my iPhone

Vi to

2011-09-21T14:59:00.000+02:00

Medina - "Vi To" - Official Video (labelmade records) from :labelmade: on Vimeo.

Teksten kan læses her

Hjælp til en strikkehæmmet

2011-09-21T07:22:00.000+02:00

Til jer der ikke ved det - dette er en slipover. Der findes mange modeller.

Er der en venlig sjæl derude med masser af tid der gerne vil hjælpe mig med at strikke en eller to slipover til Max? Garn har jeg masser af og en strikkeopskrift skal jeg nok kunne fikse. Du har min evige taknemmelighed og vished om at du holder Max varm i efterårsmåneder. Resultatet vises naturligvis på sønnemanden herinde på bloggen.

At ikke tåle...

2011-09-20T09:22:00.000+02:00

Jeg er glad for mad, og jeg er nærmest opflasket med mejeriprodukter, så er der en rædsel for mig at opdage, at jeg ikke kan tåle laktose så godt mere. En lille portion flødekartofler til aftensmad endte med at jeg måtte sprøjtelakere toilettet. Det samme aftenen før. Så jeg testede det med en skål A38 med drys her til morgen. Med samme resultat. Med kolikagtige smerter til følge. Nu tør jeg ikke spise mejeriprodukter mere. Ikke i de mængder som før. Er I klar over at der er laktose i alt muligt?! Det skal naturligvis undersøges og bekræftes hos lægen, men det er ret let at se hvad jeg ikke kan tåle. Farvel mælk, farvel chokolade, farvel is, farvel ost, farvel kager og brød med mælk i. Jeg holder en pause fra jer i en stykke tid så maven kan få noget ro. SUK!!!

2011-09-19T14:34:00.002+02:00

Lige et kik på mine skrighvide fusser - jeg kan stadig have dem i ballerinaer. Men kan mærke en snert af frost i de tidligste morgentimer. Det varer ikke så længe jeg skal bruge strømper og iføre mig noget varmere.

1.5 kg. æbler af ukendt sort plukket, renset og skåret ud...

Og puttes i en saftpresser og voila! En liter æblemost - godt nok halvsurt. Men mon ikke det smager godt blandes op med danskvand med brus og isterninger?

Bare fordi... Manden min foran hans bærbar, som han bruger en del tid med. Har i øvrigt udgivet det sidste nummer af www.cules.dk - hele 20 magasiner har han frivilligt lavet om sin store passion, FC Barcelona.

Drengen min i sit nye tøj fra mormor. Striber klæder ham altid. Se de ualmindelige store fødder den bette knægt slæber rundt med.

Ret, vrang, ret, vrang...

2011-09-18T22:42:00.000+02:00

Har her til aften strikket lidt, denne gang med et perlemønster, og det skal blive til et halsrør. Det er stort for mig at begynde at strikke noget der ligner et mønster, for jeg har altid kun strikket enten ret eller vrang. Garnet købte jeg på et vikingmarked, og er 100% uld og smækfuld med lanolie. Mine hænder føles lidt mærkelige, men kan da sige at tørre hænder har jeg bestemt ikke. Egentlig er det nemmere at strikke et halsrør med rundstrikkepinde, men jeg er så dårlig til det endnu og fattede ikke en hat af min mors forsøg på at forklare og illustere det for mig. Jeg bruger så almindelige strikkepinde, så må jeg sy enderne sammen, eller hæfte som det hedder på strikkesproget. Jeg bruger trofast de blå plastikstrikkepinde i str. 5. Dem lånte jeg engang af aktivitetscentret for godt 4-5 år siden, og har så "glemt" at aflevere dem. Sorry, Mette!

Sådan starter weekenden...

2011-09-16T17:40:00.000+02:00

Fra venstre mod højre, øverst: Æbler fra Christa's have, skal laves om til marmelade og saft. Valgkagen fra igår, banankage med flødeostglasur, også kaldes frosting. I den rette blokfarve. Fra venstre mod højre, nederst: Bolledejen. Der blev til kæmpeboller samt en franskbrød. Solskin i efterårsfarver.

Tillykke Fru Statsminister

2011-09-15T23:59:00.001+02:00

Tillykke! Ser frem til at der sker store ændringer fra nu af. Det forpligter Fru Statsminister.

Nye briller eller ej?

2011-09-13T08:50:00.000+02:00

Jeg er lidt træt af mine lyserøde briller, de er begyndt a være noget mat i det og der er ridser på glassene at jeg nu kan se dem. Gid jeg turde bruge markante briller. Noget der signalerer personlighed. Det er jo også et spørgsmål om pengepungen, desværre.

Vi tager gerne imod...

2011-09-12T14:50:00.000+02:00

Bugner dine træer og buske over med æbler, blommer, pærer, moreller, bær og lign. mere end du kan spise? Så er vi den glade aftager. Vi bor i Frydenlund, og trods det glade navn, har vi ikke en have der kan give os efterårets gaver. Tænk på os, hvis du ikke vil have at der skal ligge blommer og gære under træet og gøre din hund/kat fulde og mindre fugle krigslystne. Ja, her bor en husmoder uden have, men med hang til at sylte og koge.

Efterårslørdagen i ghettoen

2011-09-10T09:30:00.001+02:00

Jeg og Max er dem der er skredet til svømmehallen. Vi trænger til at ligge og flyde i et varmvandsbassin. Det bliver så ude i Gellerupbadet, som jeg har ikke været ved i mange år. Det bliver spændende at gense stedet. Kan kun huske drejedøren med møntindkast til omklædningsrummet, stemningen som et tyrkisk dampbad, fitnessrummet med skrigorange udstyr og kæmpe fritterede pommes fritter til ingen penge. Badet ligger ude ved Gellerup ved Brabrand, hvor 95% af beboerne er af anden etnisk herkomst, flest tyrkere og arabere, somalierne og etopierne bor herude i Frydenlund. Sigøjnere, palæstinesere og libanesere bor ude ved Bispehaven. Det var så lidt folkeoplysning om ghettoerne i Århus. :-)

Happy-go-lucky... Not!

2011-09-07T18:12:00.000+02:00

Tja... Sådan som min situation ser ud nu, ser det ud til at jeg er nødt til at udskyde min uddannelse til februar. Det er egentlig en lang historie, men gør den så kort jeg kan her.

Jeg søgte merit på den sociale højskole i Århus torsdag den 18. august, og fredag morgen den 19. august siger de fra højskolen at der er plads til mig 1. september, om jeg vil have pladsen. Egentlig søgte jeg ind med start i februar, men jeg er sådan en happy-go-lucky type, og tænkte at det nok skulle gå med tolk, SU og så videre, så jeg sagde ja. Meeen! Nu er det jo sådan at når man som jeg har været røvlænge om at komme igennem den første uddannelse (der kom jo så en Max i vejen midt i det hele og to eksaminer jeg måtte tage om), så har jeg brugt noget der svarer til 60 SU-klip. De 60 SU-klip er så de kort man har på hånden når man tager en eller flere uddannelser i livet, hvis ikke arbejdspladsen eller A-kassen så betaler.

Kortene er udspillet, og det er noget nær umuligt at få en hel ny pakke kort til at uddanne sig med. Så burde den potte være ude. Men da min læreruddannelse ikke har givet mig et job eller kommer til at gøre det fremover (lukning af center- og døveskoler, CI-udviklingen og den meget medicinske tilgang til døvheden der er fremherskende in mente) så kommer jeg til at hænge fast i arbejdsløshedsdyngden i mange år fremover. Det gider jeg ikke. Jeg er opdraget til at arbejde en vis legemsdel ud af bukseren og sætter en ære i at bruge min hjerne effektiv. Så jeg tager kampen op så at sige. Jeg vil søge revalidering til min nye uddannelse. Det tager selvfølgelig tid, ugevis, måske endda måneder. Men jeg har ikke giftet mig med en lotto-millionær, og alting koster i dag. Så jeg udsætter nok uddannelsen, kommer på dagpenge igen og kæmper for at få revalidering. Det gør jeg på den baggrund af at en ny uddannelse forbedre mine muligheder og gør mig selvforsørgende og være en del af samfundet som en ligeværdig borger. Om det så bliver som socialrådgiver eller noget helt andet er stadig uvist. Det er meget, meget svært. Først er der en par hurdler der skal over, en par mennesker ude i forvaltningen jeg skal have snakket med og tonsvis af mails at udveksle. Hvis der ikke lige var for Doug, min tro væbner og min kærlighed, havde jeg måske følt mig endnu mere magteløs i det bureaukratiske cirkus samfundet er bygget på. Jeg skal nok komme op igen, på en eller anden måde.

Tabte maskers tæppe

2011-09-05T10:30:00.000+02:00

Så fik jeg strikket babytæppet færdig. Havde garn nok til at det lige blev 60x60 cm. Den er overraskende tung, så det ville være god til en vinterbaby. Måske får jeg en engang, måske ikke. Men jeg har tabt en del masker på det, som jeg efterfølgende har måttet hæfte op, men det kan ikke ses på lang afstand. Så det bliver i familien, dette tæppe. Jeg stiller mig tilfreds med at det er hvad jeg kan af min strikkeformåen især efter at min kloge mor sagde til mig da jeg engang brokkede mig over at jeg ikke kan hækle, og at det var umuligt at lære en ekstrem venstrehåndet som jeg i det. Hun sagde "Det kan godt være at du ikke kan hækle, men til gengæld kan du sy, det er mere end mange kan". Det har hun jo ret i, og det næste projekt går så ud på at håndsy et patchworkbabytæppe. Denne gang er det så en gave, en fætter jeg er vokset op sammen med, han skal være far for første gang, og det er til en lille pige, så jeg skal rigtig gå amok i de tøsede stoffer jeg har.

Fejlen ved kvinder

2011-09-04T09:51:00.000+02:00

Da Gud skabte kvinden, var han kommet på overarbejde. En engel dukkede op og sagde:"Hvorfor bruger du så meget tid på den der?" og herren svarede:"Har du ikke set alle specifikationerne, jeg skal rette mig efter for at forme hende? Hun skal kunne vaske op, men skal ikke være af plastik, have mere end 200 bevægelige led som alle skal kunne skiftes ud, hun skal kunne give et kram som kan hele alt, lige fra et skrabet knæ til et knust hjerte og alt dette skal hun kunne med bare to hænder"

Englen blev forundret over alle disse egenskaber. " Bare to hænder... Umuligt!" og dette er bare en standard model!? "Det er for meget arbejde for en enkel dag... vent til imorgen og gør hende færdig der..." Det vil jeg ikke, protesterede herren. Jeg er tæt på at fuldende denne skabning, som er mit hjertes favorit. Hun helbreder sig selv, når hun er syg og hun kan arbejde 24 timer i døgnet. Englen nærmede sig og rørte ved kviden... men hun er så blød herre! Hun er blød, men jeg har gjordt hende stærk. Du kan ikke forestille dig hvad hun kan udholde og overvinde.

Kan hun tænke? spurte englen. Gud svarede: " ikke bare tænke, men hun kan også rationere og forhandle. Englen blev opmærksom på noget, strakte hånden frem og rørte ved kvindens kind... Herre, det ser ud til at denne model er utæt! jeg tror du har lagt for mange byrder på hende! Hun er ikke utæt, det er en tåre rettede herren ham. Hvad er den til? spurte englen og gud svarede:" Tårene er hendes måde st udtrykke sig på, hende sorg, hendes tvivl, hendes kærlighed, hendes ensomhed, hendes lidelser og hendes stolthed". Dette gjorde stort indtryk på englen " Du er et geni herre. Du har tænkt på alt, kvinder er virkelig vidunderlige". Det er hun svarede herren.

Kvinden har styrke, som forundre manden, hun tåler vanskeligheder, hun bære tunge byrder, hun besidder lykke, kærlighed og meninger, hun smiler når hun vil skrige, hun synger når hun vil græde, hun græder når hun er lykkelig og ler når hun er bange.

Hun slås for det hun tror på, hun står op imod uretfærdighed, hun tager ikke et nej for et svar, hun tror der findes en bedre løsning, hun giver sig selv for at familien skal trives, hun følger en veninde til lægen, fordi veninden har lægeskræk. Hun elsker betingelsesløst.

Hun græder når hendes børn sejre, hun glæder sig over at det går hendes venner godt, hun bliver glad, når hun høre om en fødsel el. et bryllup. Hendes hjerte bliver knust, når et familiemedlem eller en ven dør, men hun finder selv styrken til at komme videre. Hun ved at et kys og et knus kan hele et knust hjerte. Men der er en fejl ved kvinden...

HUN GLEMMER HVAD HUN ER VÆRD - Lånt herfra

Max' nye kendingsmelodi

2011-09-02T08:21:00.002+02:00

Micracoco - lyslabyrint

2011-09-01T20:36:00.001+02:00

I Århus festuge er der forskellige events, udstillinger, forestillinger og så videre. Men i byparken (ved siden af Ridehuset og overfor Musikhuset) er der et kæmpe oppust gummislot inspireret af et indisk tempel og den hedder Micracoco. Det er et lyslabyrint hvor man går ind barfodet og lade sig berolige af alt det lys der strømmer ind. Man snakker sagte, slænger sig op ad væggene der svøber en som en vugge og lade sig berolige af den strømmende underlægningsmusik. Man glemmer verdenen udenfor og bare lader sig sanse. Anette og jeg var der i dag, og den var virkelig afstressede. Mens vi var i red dome og lå der langs en lyskuppel, var der en mentaltudviklet pige på 9-10 år der rokkede frem og tilbage, udstødte lyde og jeg tror at det må have været en speciel oplevelse for hende, alt forstyrrende visuelle elementer som der er i dagligdagen var væk. Det var kun lyset og musikken. Det må have virket stærkt på hende. For mig var der beroligende. Hvis du er i nærheden af Århus i denne uge, så giv dig selv lov til at være del af en lille verden i den larmende by. Det er noget helt specielt.

Er det fort tidligt at glæde sig til...

2011-09-01T11:05:00.001+02:00

Halloween? Jeg elsker efteråret (dog ikke kulden!) og Max er jo vores efterårsbarn og fylder år 3 dage før Halloween indtræffer. Så jeg syntes kun at det er hyggeligt. Før man mukker sig over at det er en amerikansk tradition på lige fod som Valentine's dag. Skal man huske på at det ret faktisk er en keltisk tradition. Den hed oprindelig "Samhain" og betød sommerens slutning, eller ret faktisk kalder man det høstfesten. Man fejrer naturen og takker for gaverne man har høstet i årets løb. At det forbindes med spøgelser og ånder skyldes en gammel overtro, for at forhindre at ånderne at rejse hvileløst rundt blandt levende mennesker ufhulede man roer og satte lygter i. Irske emmigranter tog traditionen med sig da de rejste fra landet da kartoffelhøsten fejlede i slutningen af 1800-tallet. Traditionen er så blevet udviklet til at anvende græskarer. Kirken var ikke så vild med hedenske festtraditioner, og besluttede at adoptere halloween/samhain og lavede det om til Allehelgen. Allehelgen er en kirkelig anerkendt højtid, en maskeret måde at fejre en hedensk tradition på. Ligesom julen også er.

Varme futter

2011-08-30T13:50:00.000+02:00

Det er kun den 30. august og vi er nødt til at gå med hjemmesko. Er det ikke trist? Der skal helt klart være gode varmegrader og klipklapper, men nej. Efteråret er lige straks her. Svigermoren har fået lavet og købt uldfutter til os alle, og dem er vi glade for. Det holder vores fødder tørre og varme.

Iphonebilleder fra København

2011-08-29T09:12:00.000+02:00

Ved ikke helt hvilke kirkespir det skal forstille, der var et hav af dem i Kbh. Men billedet ser da lidt drømmende ud med det der soft light, ik?

Det har jeg grinet meget af. Snappet foran en butik der sælger antikke våben (ved Stormbroen). Det skulle nok stå lign., men det er meget passende at der står "lig" i stedet for, når man tænker på hvilken butik den er.

På vej hjem fra Kbh, bød en flot fuldfed regnbue mig velkommen hjem til Jylland. Billedet ynder den ikke helt retfærdighed, men den var rigtig flot.

Har desværre ikke taget flere billeder, og jeg havde ikke kameraet med. Stort set hele weekend sad jeg på min flade og holdt møde. Så ellers kun Fisketorvet - efter lukketid. Det var ikke meget Købanhavn denne gang.

Hjemme hos... Hvem!

2011-08-27T08:42:00.001+02:00

Kan I gætte hvem der bor der ud fra disse billeder? Denne gang er det ikke mig der har fotograferet.

Photo Challenge Day 25 Sunflare

2011-08-25T09:44:00.000+02:00

Grunden til at der er skydækket himmel og gråt vejr i dag, får vi næppe solstråler at se, så her er et dejligt billede med en solstråle lige ned i vandet på Svendborg sund, tæt ved Christiansminde, taget en tidlig forårsdag i marts i år.

Photo Challenge Day 22 - 24

2011-08-24T18:56:00.000+02:00

Trees - snapshot fra Frydenlund

Sunset - Ville ønske at jeg kunne vise et billede af en flot solnedgang, men dem er der ikke ret meget af for i øjeblikket. Billedet er fundet på google.

Smile - et smil under tvang, det er hvad man får, hovedet tilbage, frit udsyn til næseboerne og læberne krænget op. Så kan man lære det!

Photo Challenge 19 - 21

2011-08-21T09:39:00.000+02:00

Where I slept - Her er sofaneseren jeg bruger en par timer på at sove ved i natten lige nu, jeg hoster som en søløve, og vækker dermed Max (den lille puttegris der sniger sig ind til os midt om natten) og Doug's følsomme vækkeur der opfanger alt over 40 dB.

What I read - Jeg læser mange bøger af forskellige slags, mest krimier, og bruger dermed de små grå hjerneceller på at finde morderen og løsninger så jeg har engang imellem brug for en læse "break" i form af et dameblad. Oftest er det Alt for Dullerne aka Alt for Damerne.

Pretty Patern - Skønne stof fra Graziela. Stoffet er dyre og svær at få fat i, så jeg vogter over hver eneste kvadratcentimeter af dem jeg har tilbage. Jeg bruger uger og endda måneder på at udtænke hvad de skal bruges til. Senest brugte jeg lidt til Max' sengetæppe. Sidder I inde med noget og vil forære/sælge til en rimelig pris, så er jeg køberen!

Give Away hos Tina Dalbøge

2011-08-21T08:38:00.000+02:00

Denne skønne give away kan du deltage i hos Tina Dalbøge, tjek hende ud her! Jeg håber selv på mindst en 3. præmie, kære radorm.org, vælg mig...

Bagemester Madsen

2011-08-19T13:46:00.001+02:00

Jeg bliver aldrig Camilla Plum eller Mette Blomsterberg, men...

Jeg er ganske hæderlig til at bage boller og lave en chokokanelkage med kokosglasur. Tror at Doug og Max vil være enig når de kommer hjem om en times tid.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Haslevangsvej,Aarhus,Danmark

Tillykke Malene!

2011-08-18T14:00:00.003+02:00

Mig som tyk bebs, min mor og Malene. Ja, vi har masser af hår i familien! Foto: En af de andre fra familien

Min kusine Malene har fødselsdag i dag. Hele 40 år runder hun i dag. Der er en aldersforskel på 6 år og 4 måneder mellem os, og vi boede langt fra hinanden dengang vi var børn. Så minderne er ikke så mange som jeg har med mine andre fætre og kusiner der bor i Skovby/Århus, men de minder jeg har skatter jeg og gemmer i mit hjerte. Især husker jeg, at jeg glædede mig til at hun skulle komme på weekend hos os dengang hun gik på efterskolen i Hammel. Hun var den store og seje, og jeg var den lille snotunge på 9-10 år. Hun gad godt lege med barbie/dukker og snakke kunne vi også. Jeg kan tydeligt huske at jeg synes at hendes påklædning var lidt mærkelig og hendes musiksmag bare var larm. Hun var i sort fra top til tå, dog ikke håret, det var altid blond, hørte heavy metal iført walkman og havde en kæreste der så lige sådan ud, Dog med svenskerhåret look a like.

På grund af aldersforskellen og at vi var i hver vores livsbane så vi næsten aldrig hinanden, men som voksne og især da jeg selv blev mor, er vores veje krydset og vi har en anden forståelse for hinanden, trods vores meget forskellige barndom og livsopfattelser. Så jeg er glad for at blodets bånd stadig er der, trods årene der er gået. I dag er hun en sej mor til 3 skønne drenge og en frisk 40 årig. Tillykke med dagen søde!